Lagner
Her finder du et stort udvalg af lagner i mange størrelser, farver og faconer. Et lagen er ikke kun praktisk det skal også være pænt og behageligt at ligge på. Har du brug for hjælp og rådgivning kan du kontakte os her eller du kan komme ind i butikken og tage en snak med vores dygtige medarbejdere.
Her finder du et stort udvalg af lagner i mange størrelser, farver og faconer. Et lagen er ikke kun praktisk det skal også være pænt og behageligt at ligge på. Har du brug for hjælp og rådgivning kan du kontakte os her eller du kan komme ind i butikken og tage en snak med vores dygtige medarbejdere.
Der findes efterhånden mange forskellige typer lagen og det kan være lidt svært at finde ud af hvilket lagen du skal vælge.
Her vil vi prøve at guide dig igennem de forskellige typer så du bedre kan vælge det helt rigtige lagen til dig og din seng.
Kuvertlagen
Et kuvertlagen har en glat overflade og er skabt til at ligge fast omkring topmadrassen. Lagnet er syet så topmadrassen nærmest kommes ind i lagnet så hverken lagen eller topmadras rutsjer rundt mens du sover. Du kan få kuvertlagner i alle størrelser og standard er de til en topmadras på 4-6 cm men de kan også fås med ekstra højde så det passer til en topmadras med en højde 10 cm.
Kuvertlagener vælges ofte til kontinentalsenge som er flotte og gerne må vises frem.
Faconlagen
Et faconlagen har en glat overflade og elastik rundt i kanten samt en sidehøjde på 30 cm så det passer til en boxmadras eller springmadras uden topmadras på. Vi anbefaler at du benytter et kuvertlagen til din topmadras.
Det er nemt at tage et facon af og på sengen hvilket gør det nemt og hurtigt at skifte sengetøj når tid er.
Split-lagen
Også kendt som H-lagen eller U-lagen. Er et lagen som passer til topmadrassen på din elevationsseng. Et splitlagen er delt så du stadig kan bruge elevationen i din seng uden at skulle gå på kompromis med hverken lagenet eller din partner.
Det er forskelligt hvilken topmadras der er på elevationssenge og derfor er der forskellige split-lagner. Et H-split er delt præcist som et H og tillader individuel elevation af både hoved- og fodende i begge sider af sengen. Et U-Lagen er delt som et U og tillader individuel elevation af hovedenden i begge sider. Du har nok lagt mæke til at der typisk står et tal efter H'et fx H60 Split-lagen. Dette tal er det antal cm splittet er. Altså hvis de to splits i din H topmadras er 60 cm skal du vælge et H60 lagen.
Vådliggerlagen
Der findes flere typer vådliggerlagner. De lagner du finder her på siden er kuvertlagener i 100 % bomuldsjersey som har en PU coating på bagsiden af liggefladen. Denne caoting gør at væske ikke kan trænge igennem lagnet men uden at lagnet miste sin åndbarhed. Et vågligger lagen kan være en god ide til børn som har tendens til uheld mens de sover eller til voksne med problemer med at holde på vandet eller som sveder meget.
Hvad betyder Percale?
Percale er en tæt vævning som giver lagenet en mat og slidstærk overflade. Et lagen i bomuldspercale er utroligt blødt og behageligt at ligge på og så er det hurtigt til at lede fugt væk fra kroppen og du kan opleve at det næsten har en kølende effekt. De lagener du finder hos os har en trådtæthed på 200 og er dermed fantastisk bløde og lækre at ligge på og så er de slidstærke.
Du kan med fordel tørretumble dit lagen efter vask for at få det endnu mere luftigt og blødt.