Dyner og puder

Dyner og puder

For at opnå en optimal og sund søvn, er det vigtigt at du sover med en dyne og puder som passer til dig. Søvn har en stor betydning for din livskvalitet og faktisk bruger du ca. en tredjedel af dit liv på at sove.

Her på siden finder du et bredt udvalg af puder og dyner med forskellige gode egenskaber. Har du brug for hjælp til at finde den helt rigtige pude eller dyne for dig?  - Så kom ind i butikken eller ring til os, så vil vi guide og rådgive dig.

Shop efter
Filtrer efter
Pris
Designer & Mærker

For at opnå en optimal og sund søvn, er det vigtigt at du sover med en dyne og puder som passer til dig. Søvn har en stor betydning for din livskvalitet og faktisk bruger du ca. en tredjedel af dit liv på at sove.

Her på siden finder du et bredt udvalg af puder og dyner med forskellige gode egenskaber. Har du brug for hjælp til at finde den helt rigtige pude eller dyne for dig?  - Så kom ind i butikken eller ring til os, så vil vi guide og rådgive dig.

Dyne guide – vælg den rigtige dyne.

Ulddyner – Det sunde sovemiljø

Uld er naturlige tekstilfibre der besidder mange utroligt gode egenskaber og er velegnet som dynefyld hele året.

Fra naturens side er uld skabt til at beskytte får og geder mod vind og vej, hvilket vil sige at holde dem varme og tørre om vinteren og holde dem tempererede om sommeren.

Disse unikke egenskaber får vi glæde af i en ulddyne.

Når du sover og din kropstemperatur stiger vil uldfibrene holde på den nødvendige varme og transporterer den overskydende varme og fugt væk. Det betyder at du altid vil have en behagelig temperatur under dynen – både sommer og vinter.

Uld har desuden antibakterielle egenskaber og er derfor et godt valg til dig med allergi.

Uldens egenskaber:
  • Isolerende
  • Åndbar
  • Fugttransporterende
  • Temperaturregulerende
  • Allergivenlig
  • Antibakteriel

 

Kapok dyner – Det naturlige valg

Kapok er en naturlig fiber af frø-hår fra vilde kapoktræer som vokser i de tropiske regnskove. Hvert kapoktræ producerer flere hundrede frø hvori de bløde fibre gemmer sig. Der bliver ikke fældet eller skadet nogle træer ved høst af frøene hvilket gør det til et miljørigtigt valg.

Kapok har en særligt god evne til at temperaturregulerer og isolerer, da fibrene er hule og består af 80% luft, hvilket også gør det til et meget åndbart materiale. Det er dermed også verdens letteste naturfibre.

Omkring kapokfibrenes hulrum er der fra naturens side et tyndt lag voks som gør materialet vandafvisende. Så har du tendens til at svede meget, er en kapok dyne et godt valg, da fibrene er effektive til at lede overskudsvarme og fugt væk fra kroppen.

Kapok indeholder et naturligt bitterstof som gør de bløde fibre resistente overfor husstøvmider og skimmel og er derfor allergivenligt.

Desuden er kapok vegansk da ingen dyr indgår i produktionen.

Kapok er det naturlige valg til et sundt sovemiljø.   

Kapokkens egenskaber:
  • Isolerende
  • Åndbar
  • Temperaturregulerende
  • Fugttransporterende
  • Allergivenlig
  • Antibakteriel
  • Vegansk

 

Fiberdyner – Det gode alternativ

Fiberdyner er et rigtigt godt alternativ til dyner med naturfyld og der findes flere forskellige typer fiberfyld, hvor mikrofiber er den mest almindelige.

Mikrofiber er meget fine syntetiske polyesterfibre der er vævet tæt sammen og kombineret med en silikonebehandling, er resultatet et dynefyld der er blødt, smidigt, let, luftigt og varmt. En mikrofiberdyne ligner og føles som en dundyne.

En fiberdyne er utroligt nem at vedligeholde da en tåler både vaskemaskine og tørretumbler – og så er den allergivenlig.

Mikrofiberens egenskaber:
  • Isolerende
  • Allergivenlig
  • Nem vedligeholdelse

 

Dundyner – Den naturlige isolering

Dundyner består af dun og fjer fra ænder, moskusænder, gæs eller edderfugle og har en utroligt god isoleringsevne.

Den gode isoleringsevne kommer af den struktur dun og fjer har. Imellem de mange tusind fimrehår på dunene, er der luftlommer med stillestående luft og det er her hele hemmeligheden ligger.
Derfor er en dundyne med højt indhold af dun rigtig god til at holde på varmen.

En dundyne tillader huden at ånde frit samtidig med at den transporterer overskydende varme og fugt væk fra kroppen så du ha ren behagelig temperatur hele natten.

Dundyner har forskellig bæreevne som er et udtryk for hvor godt den isolerer og dermed hvor meget fyld der er i den. Des flere og finere dun der er i dynen, des mere luft er der til isolering og dermed en bedre isoleringsevne. Bæreevnen måles på en skala op til 16, hvor 16 er det bedste.

Moskusdun er meget fine og bløde og har en særlig måde at gribe fat i hinanden på som giver en utrolig god isolerings- og fugtabsorberingsevne.

Dunenes egenskaber:
  • Isolerende
  • Åndbar
  • Fugtregulerende
  • Temperaturregulerende

Pude guide – vælg den rigtige pude.

Din pudes primære funktion er at støtte dig igennem natten. Den skal holde dit hoved, nakke og rygsøjle i en naturlig og behagelig position. Når du ligger med den rigtige pude undgår du ikke blot nakkespændinger og smerter, du minimerer belastningen i hele kroppen og restituerer bedre.

Mange puder ligner hinanden og det kan være svært at gennemskue hvilken der er den bedste for dig. Herunder vil vi guide dig til at vælge den helt rigtige pude.

Din soveposition har stor betydning

Når du sover vil du helt naturligt ligge dig i en position som din krop finder mest behagelig. Din sove position kan variere over natten men typisk vil du have en ”favorit-stilling” som din krop, mere eller mindre ubevidst, vender tilbage til.

Sover du på ryggen?:

Er du mest tilbøjelig til at sove på ryggen anbefaler vi en lav/medium pude. En lav/medium pude vil støtte din nakke og ikke vippe dit hoved og dermed belaste hele rygsøjlen. Vælg en pude med dun eller fiber som ligner dun. En pude i latex lan også anbefales da det er et meget fleksibelt materiale der vil forme sig naturligt efter dit hoved og nakke.

Sover du på maven?:

Er du en af dem som sover bedst på maven, anbefaler vi en tynd og blød pude.
Det optimale er at din rygsøjle ligger naturligt lige under hele søvnen. Når du ligger på maven skal der ikke meget til før du trækker nakken bagover og belaster hele rygsøjlen. Derfor er en lav blød pude et god valg for at få støttet hovedet men uden at belaste nakken.

Sover du på siden?:

Mange finder det mest naturligt og sover bedst i fosterstilling altså på siden. Er du en af dem anbefaler vi en fyldig og fast pude.
Som nævnt tidligere, er det optimale at din rygsøjle ligger naturligt lige under hele søvnen. Når du ligger på siden er der et hulrum mellem madrassen og dit hoved som skal fyldes ud og dit hoved skal løftes lidt op. Derfor skal det være en fyldig og fast pude. Det kan også være en fordel at vælge en pude hvor fyldet kan flyttes lidt rundt på og dermed formes som f.eks. kapok, dun eller fiberkugler.

Hvilket pudefyld skal du gå efter?

Der findes mange typer pudefyld og der kan være lidt en jungle at finde ud af hvilket fyld der er bedst til dig – Her vil vi forsøge at hjælpe dig på vej:

Pudefyld kan deles op i to kategorier; naturfyld og syntetisk fyld.

Naturfyld er dun, fjer, silke, uld og kapok.
Syntetiskfyld er fibre som efterligner dunets egenskaber.

Naturfyld:

En dunpude består oftest af både dun og fjer da fjer giver støtte og vægt mens dun er let blødt fyld. Denne type pude er åndbare, nemme at ”forme” og giver en god støtte til både hoved og nakke. Dunpuder laves i forskellige højder, en indikation på dette er fyldgram.

Kapokpuder består, som navnet antyder, af kapok som er et meget let organisk fiber og er et godt vegansk allergivenligt alternativ til dunpuden.

Uld- og silke puder er temperaturregulerende, åndbare og allergivenlige. Disse puder har en mere kompakt og fast struktur.

Syntetiskfyld:

Fiberfyldet kan deles op i mikrofiber og kuglefibre. Begge typer føles bløde og lette og efterligner dunets egenskaber.

Der findes også puder i latex og memory skum.

En latex pude former sig efter dit hoved og nakke så snart du ligger dig på den. Den har en god luftcirkulation og virker temperaturregulerende. Det er et naturligt blødt materiale som både giver efter og støtter godt.

En pude med memory skum er mere fast og bruger kroppens varme til forme sig. Den yder en god ergonomisk støtte.

Pudens konstruktion – er det virkeligt så vigtigt?

En pude er ikke bare et stort rum med fyld. Der kan være op til flere kamre i en pude, hvilket har stor betydning for din liggekomfort.

1-kammer:

I en 1 kammer pude er fyldet i hele puden. Det kan være med kuglefibre eller en blanding af dun og fjer. Der findes 1-kammer puder hvor det er muligt at lyne op og tage fyld ud/ind og dermed tilpasse puden efter netop dit behov.

3-kammer:

En pude med 3 kamre er designet til at give dig optimal støtte når du sover. I det midterste kammer er der typisk fjer som giver den bedste støtte til nakken. I de 2 yderkamre er der typisk dun som giver komfort og gør puden blød.  

4-kammer:

Ønsker du en ekstra god støttende pude? -så kan en pude med 4 kamre være lige noget for dig.
Typisk vil de to yderste kamre være med fjerfyld og de to midterste med bløde dun

© 2020 Selta.dk. Alle rettigheder forbeholdt.